Egen emballageproduktion
At Persano Group har egen emballagefabrik giver dig nogle unikke muligheder for at tilføre dit brand ekstra værdi. I dag er det ikke nok, at et produkt kvalitetsmæssigt er i orden. Det skal også visuelt se indbydende ud, og der skal være en klar overensstemmelse mellem både indhold og produktets udseende for at vække forbrugernes interesse. Derfor spiller emballagen en utrolig vigtig rolle. Vi har en stor viden om både de fysiske krav til emballage, brandingeffekten, og om hvad der er muligt at producere. Vi rådgiver dig gerne om valg af emballage, så dit produkt også på dette område fungerer optimalt.